Nyttehave

Bor du i Glostrup, og er over 16 år, kan du leje en nyttehave af Glostrup Kommune.

I Glostrup er der en nyttehaveforening som borgere, der er bosat i Glostrup kommune kan leje.

 

På Dommervangen er der 89 nyttehaver, som udlejes til kommunens borgere.

 

Formanden for Dommervangens Nyttehaveforening er Kim Sommer. Har du spørgsmål til foreningen, kan du kontakte Kim på telefon 2224 4244. 

 

Du kan læse vedtægterne her

 

Du kan blive skrevet op til nyttehave, ved at klikke her: 

Skriv dig op til nyttehave

Alle borgere fra 16 år, der har bopæl i Glostrup Kommune, har ret til at blive skrevet op til en nyttehave. Der er 86 borgere på ventelisten. Ventelisten lukkes ved 100 opskrivninger.

Ventelisten opdateres en gang i kvartalet og er i overensstemmelse med vejledning nr. 9961 af 26/11/2014 til kolonihaveloven offentligt tilgængelig, og kan til enhver tid rekvireres i opdateret form fra Borgerservice. Det vil være en betingelse for at blive optaget på ventelisten, at borgeren er indforstået med, at dennes navne offentliggøres. I modsat fald kan borger ikke stå på ventelisten.

Der opkræves intet gebyr for opskrivning eller for at stå på ventelisten.

Ventelisten gennemgås en gang årligt, for at tjekke om borger stadig har fast og lovlig bopæl i Glostrup Kommune og er tilmeldt folkeregistret samme sted.

Haven tilbydes i prioriteret rækkefølge til dem, der står på ventelisten iht. den tidsmæssige placering på ventelisten.

 

Borgere, som siger nej til et tilbud, har mulighed for at blive stående på ventelisten.

Når en borger har accepteret et tilbud om nyttehave, fremsendes lejeaftalen. Efter lejeaftalen er underskrevet og modtaget i Borgerservice udleveres nøgle til skur og toilet. Borger kvitterer for modtagelsen af nøglen.

 

Det er ikke muligt at bytte internt mellem store og små haver, da det anses for en form for omgåelse af ventelisten.

 

Haven udlejes til én person, men kan udenom ventelisten overtages af ægtefællen eller den registrerede partner, som har fast og lovlig bopæl samt er bopælsregistreret i Glostrup Kommune ved lejeaftalens ophør. Haven kan ikke overdrages til andre, herunder børn eller andre slægtninge.

 

Borgerservice har i samarbejde med Vej og Park en årlig haverundering.

I forbindelse med misligholdelse af haven får borgeren et brev, og en frist for at rette op på forholdene. Ved manglende medvirken ophæves lejemålet. 

Den årlige leje inkl. Vand- og og renovationsafgift fastsættes af Kommunalbestyrelsen ved den årlige budgetvedtagelse.

Den årlige leje for 2025 er:

1.630,- kr. for de store haver (74 haver)

937,- kr. for de små haver (15 haver)

Dette er ekskl. foreningskontingent på 200,- kr., som skal betales 1. januar. Der skal derudover betales et depositum på 100,00 kr., for nøgle til redskabsskur.

 

På første regning medtages betaling for leje af haven, det årlige kontingent og depositum for nøglen. Borgerservice sender årligt opkrævning for haven og kontingent.

Hvis regningen ikke betales efter flere rykkere, ophæves lejemålet.

Borgeren vælger selv opsigelsesdato, da lejen er forudbetalt for hele året. Forudbetalt leje tilbagebetales dog ikke til borgeren.

Hvis haven er misligholdt i forbindelse med opsigelsen kan rydning blive foretaget på lejers regning.

Ventelisten benyttes når haven skal udlejes til ny lejer.

 Du kan opsige din nyttehave ved at klikke her: 

Opsig din nyttehave

Hvis du ikke kan benytte den digitale løsning, kan du opsige din have skriftligt.

 

Borgerservice