Glostrup Musikskole

Enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Kulturministeren kan dog fravige dette krav, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En eventuel fravigelse vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag. Endvidere kan kulturministeren – i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner – fravige kravet om, at enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.

Jf. Glostrup Musikskoles vedtægter af 15. august 2018, har bestyrelsen det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen udvælger repræsentanter til indstilling til centerchefen ved ansættelse af musikskolelederen. Bestyrelsen beslutter principper og retningslinjer samt godkender ledelsens budgetforslag, der skal være i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler for decentralisering. Bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem folkeskolen og Musikskolen, samt samarbejdet mellem hjemmene og Musikskolen.

1 medlem fra kommunalbestyrelsen:

Emilie Borch Sloth

Musikskolebestyrelsens sammensætning fremgår af vedtægterne.

Bestyrelsen består af:

  • 1 medlem af kommunalbestyrelsen
  • 3 forældrerepræsentanter valgt af og blandt Glostrup Musikskoles forældre
  • 1 lærerrepræsentant valgt af og blandt Glostrup Musikskoles lærere
  • 1 lærerrepræsentant suppleant
  • 1 folkeskolelærerrepræsentant, fortrinsvis en af Glostrup Musikskoles kontaktlærere.

Musiklovens §§ 3a-3b, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025 og bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013 om musikskoler.