Kurser og Workshops

Center for Kultur, Idræt og Fritid tilbyder gratis kurser og workshops til foreninger. Find jeres kursus og meld til hurtigt. Der kan være rift om pladserne.

Udviklingsforløb med fokus på trivsel sammen med Center for Ungdomsstudier

Vil din forening være med til:

# at indgå i et samarbejde med Center for Ungdomsstudier (CUR), der hjælper jeres trænere med konkrete redskaber, der understøtter trivsel i foreningen? Et eksempel kunne være en god hilse kultur. CUR kommer med redskaberne, trænerne tester det, får besøg og sparring fra CUR, og deltagerne bliver spurgt, om det virker.

# et forløb fra februar til juni 2025.

I 2025 får to foreninger mulighed for at deltage i et skræddersyet udviklingsforløb med fokus på at udvikle og teste små greb til trænerne/ lederne, der fremmer trivsel og fællesskab i klubben eller på det enkelte hold (fx en god hilse kultur eller små gode samarbejdsøvelser, så børnene / de unge lærer hinanden bedre at kende).

Fællesskab er en afgørende faktor for, at børn og unge trives i foreningslivet, og det har stor indflydelse på, at de motiveres til at blive i foreningen/på holdet. Derfor er det meget givende at sætte ind netop her. Men i en travl hverdag kan det være vanskeligt for den enkelte træner at vide, hvordan fællesskabet på et hold styrkes og udvikles. Nu får I mulighed for et skræddersyet forløb med fokus på trivsel.

Som forening siger I ja til et forløb fra februar til juni, som bl.a. inkluderer en opstartsworkshop, besøg af CUR til træninger, konkret sparring på redskaber og aktiviteter, der fremmer trivsel. CUR vil indsamle viden undervejs, så det tydeliggøres om forløbet har fremmet trivsel.

Indsatsen faciliteres af CUR v/ centerchef Ayse Kosar Larsen, der har stor erfaring med at udvikle foreninger i praksis. Flere af jer kender Ayse fra Foreningskonferencen 2024.

Vil I være med? Tilmeld jer senest 15. januar ved at skrive til kultur@glostrup.dk.

Mandag den 16. juni - Temamøde om idrætsfaciliteter i Glostrup

I forbindelse med udviklingen af facilitetsstrategi på idrætsområdet, inviterede vi Glostrups borgere til et velmødt Temamøde. Se eller gense aftenens power point præsentation her Temamøde - Idrætten i Glostrup Kommune

Mødet blev faciliteret af chefanalytiker Peter Forsberg fra Idrættens Analyseinstitut, som gav et inspirationsoplæg på baggrund af den udarbejdet rapport som du finder her: Foreløbig version af facilitetsstrategi - Idrætten i Glostrup Kommune

Selve arbejdet med Facilitetsstrategien i Glostrup Kommune står på skyldrene af arbejdet i et §17. stk.4 udvalg, som i 2023 har udformet en rapport med visioner og anbefalinger for kultur-, idræts og fritidsområdet i Glostrup. Den kan du læse her. 

De 3 scenarier fra rapporten

  1. Foreningsidrætten – Skabe mere plads til foreningerne med fokus på stabil adgang til faciliteter, sociale opholdsrum, der indbyder til ophold både før og efter aktivitet, samt forbedringer, modernisering og eventuel etablering af mindre haller til æstetiske idrætter som yoga og dans, der ofte henvender sig til kvinder. Den kommende letbane bør tænkes ind i prioriteringen af faciliteter.

  2. De selvorganiserede og kommercielle brugere – De anlagte faciliteter kan have fokus på fleksible åbningstider både i dag- og ydertimer samt uformelle tilbud uden krav om medlemskab. Kommunen kan understøtte brugen af natur og uderum gennem vedligeholdelse af stier og etablering af støttefaciliteter som offentlige toiletter, vandposter og læskærme.

  3. De ikke-idrætsaktive – Fokus på lavtærskeltilbud i både svømmehal og idrætssale med budgetvenlige begyndertilbud, opsøgende aktiviteter og inkluderende indsatser i samarbejde med fx halpersonale, skoler og foreninger. Prioritér opsøgende indsatser ved at bringe aktivitetstilbuddene ud til borgerne for at nedbryde barrierer for idrætsdeltagelse. Derudover kan der bygges videre på erfaringerne fra indsatsen omkring fritidspasset og vejlederfunktionen

Øvrige budskaber i rapporten

Et centralt budskab i rapporten er, at vedligeholdelse og smartere udnyttelse af eksisterende faciliteter bør prioriteres, og at eventuelle udvidelser skal baseres på dokumenteret behov.

Konkret anbefaler Idan bl.a. at satse på:

  • Etablering af mindre sale, der indrettes til æstetiske idrætter,
  • Styrelse af veje, stier, faciliteter til udendørs selvorganiserede aktiviteter
  • Etablering af faciliteter til fitness og styrketræning i den nordlige del af kommunen.  

 Herudover fremhævede Idan følgende vigtige indsatsområder; en styrket brug af data, samarbejde med nabokommuner, samt fortsat fokus på halpersonalets rolle.

Vi glæder os til at løfte sløret for det videre arbejde. 

 Har du to minutter? Du kan stadigvæk nå det.

Så må du meget gerne svare på vores spørgeskema vedrørende faciliteter. Vi kommer til at benytte svar og data i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige facilitetsstrategi.

Svar på spørgeskema her