Invasive arter

Bjørneklo, dræbersnegle, mårhunde og hyben (rynket rose) mangler naturlige fjender i den danske natur. De spreder sig på bekostning af hjemlige arter og biodiversitet.

Mange invasive plante- og dyrearter er blevet indført i Danmark til anvendelse i land- og skovbrug, gartneri og fiskeri. Andre er kommet til landet med for eksempel skibes ballastvand eller anden form for vare- og persontransport. Muslinger bliver eksempelvis ofte spredt til nye verdensdele, fordi de har siddet fast under et skib. Antallet af invasive arter har derfor også været i kraftig vækst over de seneste århundreder i takt med den øgede globale handel og udveksling.

Arter fra fjerne egne, der bliver introduceret til et nyt økosystem kan skabe problemer. De har ikke udviklet sig sammen med den øvrige flora og fauna på stedet og kan derfor mangle naturlige fjender.

Manglen på fjender kan gøre, at de nye arter spreder sig kraftigt og fortrænger hjemlige arter på stedet. Det kan true den lokale biodiversitet. Det sker både i den vilde natur og i vores haver. Se Miljøstyrelsens side over invasive dyr og planter.

Invasive arter bekæmpes både på nationalt og internationalt plan. Men hvis det skal lykkes at bekæmpe spredning af f.eks. bjørneklo og dræbersnegle, kræver det at vi alle gør en indsats.

Du kan være med til at forebygge spredning ved at rengøre dine sko og støvler, før du rejser til udlandet, undlade at medbringe planter og dyr på rejser, og altid rense dit fiskegrej, før du tager til et nyt sted. Ligesom du kan bekæmpe dræbersnegle i din have. Har du kæmpebjørneklo på din grund skal den fjernes. Læs mere på vores sider Bjørneklo og Miljøstyrelsens sider om invasive arter. 

Får dine kartofler udvækster, der ligner blomkål, skal du straks informere Landbrugsstyrelsen. Udvæksterne kan være svampen kartoffelbrok. Den er så skadelig, at den sammen med blandt andet billen asiatisk træbuk og rundormen kartoffelål er registreret som karantæneskadegører.

Både borgere og professionelle gartnerier, planteskoler og planteavlere har pligt til at informere Landbrugsstyrelsen, hvis de opdager insekter, svampe, bakterier, virus mv, der er karantæneskadegørere. Har dine planter symptomer på nye sygdomme eller opdager du et insekt, du ikke før har set, er der god grund til at reagere. Du kan måske afværge et angreb med alvorlige følger for både natur, haveejere og erhverv. 

Anmeld fund af en karantæneskadegører på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.