I Glostrup Kommune har vi en erhvervsambassadør, som skal være med til at styrke samarbejdet med erhvervslivet.
Kommunens erhvervsambassadør hedder Dorthe Kjerulf. Dorthe skal blandt andet sikre, at Glostrups Kommunes politik på erhvervsområdet bliver ført ud i livet. Politikken handler om, hvordan man samarbejder med og servicerer erhvervslivet bedst muligt – og på den lange bane om udvikling af erhvervsområder og fremtidens erhverv i Glostrup.
Politik for erhvervsservice
Har du har gode ideer til erhvervsområdet, lyst til at få et besøg eller har din virksomhed brug for at blive guidet i forhold til samarbejdet med kommunen, er du altid meget velkommen til at kontakte erhvervsambassadøren.