Glostrup Kommune er en del af vandoplandet til Køge Bugt. Vandrådet for vandoplandet til Køge Bugt har til opgave at rådgive kommunerne i oplandet, når de udarbejder vandplaner og udpeger de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne for 2015-2021.
Vandrådet består af lokale repræsentanter for landbrugsforeninger, naturorganisationer, sportsfiskere mv. og skal sikre større lokal inddragelse af interessenter. På landsplan er der oprettet et vandråd for hvert af de 23 hovedvandoplande. Se mere på Miljøstyrelsens sider om vandråd.