Inden du beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal du først tage kontakt til din lejer (hvis du er udlejer) eller til din udlejer (hvis du er lejer) og søge en løsning på konflikten. Lykkes det ikke, kan du anmode Beboerklagenævnet om at vurdere din sag.
Ønsker du at indbringe en sag for Beboerklagenævnet, skal du bruge selvbetjeningsløsningen eller henvende dig skriftligt med en præcis angivelse af, hvad du ønsker at klage over.
Der stilles i øvrigt ingen formelle krav til, hvordan du skal udforme indbringelsen af sagen.
Når en sag sendes til Beboerklagenævnet, skal følgende vedlægges:
· En kort beskrivelse af, hvad det er, man ønsker, at nævnet skal tage stilling til.
· Dokumentation for, at klagen har været forelagt for modparten.
· Kopi af bilag der dokumenterer klagen, f.eks.
- Indflytnings- og udflytningsrapport
- Foreløbig- og endelig flytteopgørelse med kopi af faktura
- Billeder fra lejemålet med beskrivelse. Eks. hvilket rum, og hvad fotoet skal oplyse nævnet om.
- Forbrugsregnskaber, hvis der er en tvist om forbrug.
- Korrespondance mellem parterne, som relaterer sig til sagen.
· En kopi af lejekontrakten samt eventuelt tillæg til lejekontrakten
Husk at oplyse kontaktoplysninger både på dig selv, men også på den lejer eller udlejer, du klager over.
Hvis du indbringer sagen på en lejers/udlejers vegne skal der vedlægges en fuldmagt på, at du må varetage sagen på lejers/udlejers vegne.
Som lejer kan du klage her.
Hvis du er fritaget fra digital post eller på anden måde ikke har adgang til en pc’er, kan du sende klagen til Beboerklagenævnets sekretariat enten via e-mail
politisk.betjening@glostrup.dk
eller med almindelig post:
Beboerklagenævnets sekretariat, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup
Frister
I lovgivningen er der flere steder fastsat en frist for enten lejers eller udlejers indbringelse af en sag for nævnet. En sag anses først for indbragt, når nævnet har modtaget sagen.