Fremtiden bør tilhøre Glostrup!
Så kort er det sagt i vores vision for udvikling af Bymidten. Glostrup ligger rigtig godt i forhold til en fremtidig udvikling, og vi har en tradition og historie at bygge ovenpå som gør, at vi ikke skal opfinde vores by fra ny af, men kan basere vores fremtid på et solidt fundament i fortiden.
Kommunalbestyrelsen har i 2017 vedtaget Strategi for udvikling af Bymidten og de 27 hovedprincipper for byens udvikling. Dette materiale udgør en stærk ramme for det byudviklingsarbejde, der siden 2014 er foregået i et tæt samspil med byens borgere og områdets væsentligste aktører.