Borgerinddragelsen

Vi er løbende i dialog med borgerne og andre aktører om hvordan de enkelte initiativer bør udføres. Her kan du læse om de enkelte borgermøder, der har været.

Borgermøderne om Helhedsplan for Bymidten d. 24. november, d. 5. december og d. 7 december 2022 

De tre borgermøder havde hver sit område som tema: Rådhusparken, Christiansvej og Banegårdspladsen. Borgermøderne blev holdt som del af høringen af helhedsplan i perioden 26. oktober 2022 til 11. januar 2023. I høringsperioden er der modtaget 20 formelle indsigelser udover det store input fra borgermøderne og Facebook. Indsigelserne er vedlagt i fuld længde samt i et indsigelsesresume, hvor de forskellige indsigelser er grupperet og kommenteret. I alt er modtaget 173 udsagn, som kan grupperes i 51 nogenlunde enslydende temaer/problemstillinger. Du kan læse gennemgangen af bemærkningerne her. 

Borgermøde d. 26. juni 2018 om den centrale Bymidte

Der blev afholdt borgermøde i Bibliotekssalen d. 26. juni 2018. Diskussionen omhandlede konkrete tiltag i forhold til området i Delaftale 1, den centrale Bymidte. Borgerne fremlagde deres ønsker. Du kan læse referatet her.

Borgermødet 26. oktober 2016 
Der har hen over sommeren været god diskussion af de udstillede skitser – særligt på Facebook og ved de bemandede udstillinger i Glostrup Shopping Center. Det er godt, idet det er vigtigt, at vi drøfter de forskellige muligheder og konsekvenser, inden der træffes beslutninger. Dine kommentarer er altid vigtige for, at vi kan skabe en styrket bymidte, der er værd at leve i.

Onsdag den 26. oktober blev afholdt et stort borgermøde på Glostrup Bibliotek. Borgermødet var den foreløbige kulmination på de mange overvejelser, der er gjort om byens udvikling. Der mødte ca. 125 op til arrangementet og der var gennem hele aftenen en livlig drøftelse.

Vi optog mødet på video og har samlet denne lille film, der giver et ret godt indtryk af mødet. Se filmen fra borgermødet.

Borgerworkshoppen 21. januar 2016 

Der blev afholdt borgerworkshop i bibliotekssalen på Glostrup Bibliotek. Her arbejdede borgerne sammen om input til udviklingen i Glostrup. Borgmesteren og kommunalbestyrelsen deltog i workshoppen og i arbejdet. 

Arbejdet udgik fra tre spørgsmål:

  • Hvor er dit favoritsted i Glostrup - og hvorfor?
  • Hvor tilbringer du mest tid i dagligdagen (i Glostrup) - og hvorfor?
  • Hvilket sted i Glostrup vil du vise frem til dine gæster/besøgende - og hvorfor?

Inputtene fra borgerworkshoppen er taget med videre i strategiarbejdet og danner et værdimæssigt grundlag for de efterfølgende overvejelser.