En stor del af Ring3 er omlagt for at få plads til letbanens skinneanlæg, master og perroner. Gennem Glostrup drejer det sig primært om strækningen fra Banemarksvej til Sofielundsvej, der er markant udvidet og nu ser helt anderledes ud. På strækningen nord for Sofielundsvej er letbanen placeret i siden af vejen og derfor er selve vejarealet ikke så påvirket.
For at vognbaner, cykelstier og fortovene kunne flyttes rundt, skulle der først flyttes en masse ledninger. Det de tusindevis af kloak-, vand-, el- og teleledninger, der indtil nu har ligget trygt og godt under vej og fortov. Ledningerne er flyttet fordi de ikke må ligge under letbanens kommende skinner, da et ledningsarbejde vil stoppe driften af letbanen.