Toftevej 6, 8 og 10 er opgangsfællesskaber for voksne med udviklingshæmning. De tre opgange rummer tilsammen 14 lejligheder, og der er tilknyttet en fælleslejlighed til hver opgang. Alle lejlighederne er 2-værelses lejligheder med eget køkken og bad. Der er vaskefaciliteter i kælderen, og et grønt udendørs areal med en lille sø.
Der er personale tilknyttet i fælleslejlighederne på hverdage mellem 8 og 9 og kl. 15-20. I weekenden er der personale til stede kl. 11-19.
Der er intet personale til stede i aften- og nattetimerne, og den enkelte beboer skal kunne tage vare på sig selv og være alene i disse timer.
Du kan læse mere om opgangsfællesskaberne på Tilbudsportalen her.